Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart og overgange

Ved opstart i enten vuggestuen eller børnehaven, som ny til institutionen, inviteres I til en opstartssamtale og en rundvisning, hvor vi udveksler vigtig viden om barnet, institutionen og aftaler indkøring. I kan også læse mere i vores Velkomstfolder, som er vedhæftet nedenfor.

Skal barnet flytte fra Petersbjerggård vuggestue afdelingen til børnehave i Petersbjerggård, har vi en overleveringssamtale. Her giver kontaktpædagogen fra vuggestuen både forældre samt børnehaven en status omkring barnet og sikrer en god overlevering for både barn og forældre. Vi besøger børnehaven sammen med vuggestuebarnet.

I Petersbjerggård børnehave afdelingen har vi en Storebørnsgruppe på tværs af stuerne, hvor de voksne i gruppen har et særligt ansvar for at arbejde med skoleparathed. Som udgangspunkt foregår Storegruppen en gang om ugen det sidste år i børnehaven og i de sidste måneder, indtil de skal i “GLO”, er gruppen samlet 2-3 gange om ugen. I Storebørnsgruppen er der planlagt relevante aktiviteter, som har direkte forbindelse til skolelivet og der skabes et læringsmiljø, hvor der er fokus på at udvikle deres kompetencer samt skoleparathed.

På de enkelte stuer giver vi plads til, at de store kan få mulighed for at bruge deres kompetencer, bl.a. ved at give dem større ansvar og gerne særlige opgaver.

I løbet af de sidste måneder i børnehaven, får Storebørnsgruppen besøg af voksne fra Lyshøjskolen, dette for at lærerne fra skolen får et indblik i hvordan vi arbejder med skolegruppen her i huset, at de kan give os ideer til arbejdet med skolebørnene samt for at overgangen fra børnehave til skolen bliver nemmere for børnene. Så vidt det er muligt, besøger vi, sammen med børnene, alle de skoler børnene skal starte på efter børnehavetiden. På den måde har børnene set skolen sammen med deres venner fra børnehaven, og det føles knap så stort og utrygt. I starten af børnenes GLO tid, vil der ligeledes være en af de voksne fra børnehaven med på Lyshøjskolen. Det giver børnene en god start på skolelivet, når de møder et kendt ansigt den første dag.

Dokumenter

Velkommen til Petersbjerggård, 2021.pdf

Shape Created with Sketch.