Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven Petersbjerggård

Børnehaven er opdelt i 3 stuer: Guldsmede, Brumbasser og Sommerfugle. Hver stue har individuelle små lege- og læringsmiljøer med forskellige temaer såsom, rolleleg og udklædning, køkken og dukkekrog, frisørhjørne, konstruktionshjørner, biler og tog. Derudover er der altid adgang til diverse spil, puslespil, tegneudstyr samt perleplader.

I børnehaven er der også nogle fælles legeområder, såsom ”Junglen”, hvor der kan leges med eksotisk dyr og Borgene, hvor man kan lege rolleleg i prinsesseborgen og ridderborgen. I kælderen har vi et stort lokale, hvor der bl.a. er et område til pudeleg og diverse indendørs klatre- og legeredskaber samt mulighed for en sansegynge. Det er også her vi har forskellige musikinstrumenter, som vi bruger sammen med musikpædagogen fra Kulturskolen.

På legepladsen er der forskellige legemiljøer, som indbyder til både voksen- og børneinitieret leg fx bål, gemmeleg, sandkasseleg, fodboldbane, cykelbane, gynger, klatre og lege i tårnet og på rutsjebanen, leg i og omkring legehusene og klatre og lege på skrænterne og i krattet eller ved tipierne. Ved hver stue er der en lille terrasse med borde-bænkesæt.

På legepladsen er der forskellige materialer til rådighed som fx dæk, gryder og sandting, køretøjer (cykler, anhængere og løbehjul) men også naturmaterialer som gamle juletæer og afklippede grene, der kan bruges til forskellig konstruktions- og rolleleg.